Johannes Uyttenbogaert, Jan Wtenbogaert, 1557-1644, hollandsk reformert teolog og præst. Han tog afstand fra Calvins prædestinationslære og blev efter Arminius' død 1609 en af arminianernes ledere. Skønt Uyttenbogaert en overgang måtte gå i landflygtighed, var han med til at opbygge Det Remonstrantiske Broderskab, og i en række skrifter forsvarede han dettes arminianske synspunkter.