Schweiz – religion, I 1500-t. gik kantonerne i vest, nord og øst over til Reformationen, resten forblev katolske. Dette gav i 1500- og 1600-t. anledning til væbnede sammenstød. Med forfatningen fra 1848 indførtes religionsfrihed og ret til frit at bosætte sig i alle kantoner; tilskyndet af industrialiseringen blandedes tilhængere af forskellige trossamfund. Indtil midten af 1900-t. har protestanterne været i overtal, men pga. indvandring viser de seneste tal (2000) 42% katolikker, 37% protestanter, 0,2% gammelkatolikker, 0,25% jøder, 4% muslimer og 9% uden religiøst tilhørsforhold. Hertil kommer små grupper af andre trossamfund.
De enkelte kantoners reformerte kirker er s.m. nogle evangeliske frikirker samlet i Schweizerischer Evangelischer Kirchenbund (1920). Katolikkerne er organiseret i seks stifter og to klostre. Protestanter, katolikker og gammelkatolikker har status af statskirker, hvilket bl.a. betyder, at staten opkræver kirkeskatten. Ligesom det øvrige Vesteuropa oplever Schweiz en tiltagende sekularisering og en interesse for andre religioner. I 2009 blev der ved en folkeafstmening vedtaget et forbud mod at bygge nye minareter i Schweiz. Resultatet ses som et udslag af stigende modstand mod islam i landet.
Læs mere om Schweiz.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.