Reformerte kirker, fra slutningen af 1500-t. de kirker, der var inspireret af Jean Calvin (Genève), Huldrych Zwingli og hans efterfølger Heinrich Bullinger (Zürich) samt Martin Bucer (Strasbourg).
Faktaboks
- Etymologi
- 1. ord reformerte af latin reformatus 'gendannet', egl. 'de efter Guds ord gendannede kirker'.
I engelsktalende lande anvendes også betegnelsen presbyterianske kirker.
Karakteristisk for de reformerte kirker er fremhævelsen af Bibelen som kilde ikke alene til opfattelsen af frelsen, men også af kirkens opbygning, kirkerummets indretning, gudstjenesten og livsførelsen (se Calvin og calvinisme). Dette betød på mange punkter et brud med traditionen.
På landsplan styres kirkerne af en synode med ligelig repræsentation af præster og lægfolk, som altid har taget del i kirkens ledelse. Alt skal tjene til Guds ære, hvilket ofte har ført til en stærk aktivisme, i nyere tid til kamp mod bl.a. apartheid, social undertrykkelse og miljøforurening. De reformerte kirker er opstået i bystater og har styret sig selv, uafhængigt af en fyrste. Da de ofte er i mindretal, har dette hjulpet dem, når de blev forfulgt af statsmagten.
I løbet af 1500- og 1600-t. bredte den reformerte kristendomsforståelse sig over det meste af Europa og videre til Nordamerika, Sydamerika og Sydafrika. Dette skyldtes bl.a. den strøm af huguenotter, der flygtede fra forfølgelserne i Frankrig. Senere er der gennem mission kommet reformerte kirker i både Afrika og Asien, og i dag ligger tyngdepunktet klart uden for Europa.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.