• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

endelighed

Oprindelig forfatter NHGr Seneste forfatter Redaktionen

endelighed, teologisk begreb, der bruges om den skabte verden i modsætning til den skabende Gud. Efter Reformationen opstod striden, om "det endelige kan rumme det uendelige". Dette benægtede de reformerte, mens de lutherske hævdede det med henvisning til nadveren; her kan den allestedsnærværende Kristus gribes i brødet og vinen.

Med romantikkens genoptagelse af panteismen blev også endeligheden i højere grad værdsat: "Vil du skride ind i det uendelige, så gå omkring i endeligheden og se dig om til alle sider", skrev Goethe (1787, i et brev til Herder); samme tanke findes hos teologen Schleiermacher, der anså endeligheden for at være uendelighedens udtryk. Denne forsoning mellem verdens endelighed og Guds uendelighed blev modsagt af Kierkegaard og af 1900-t.s dialektiske teologi; mennesket er her et helt igennem endeligt væsen, og idealismens uendelighedstrang leder kun på afveje.