Gerardus van der Leeuw var en hollandsk teolog, religionshistoriker, religionsfænomenolog og politiker. Fra 1918 var han professor i religionshistorie ved universitetet i Groningen, og han var undervisnings- og kulturminister i Hollands første regering efter 1945.
Hovedværket i hans vidtspændende litterære produktion, Phänomenologie der Religion (1933), skabte epoke. Metodisk var han inspireret af Edmund Husserl, Rudolf Bultmann og Søren Kierkegaard. På dansk foreligger Mennesket og Mysteriet. Introduktion til religionsfænomenologien (1969).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.