Mircea Eliade, 1907-1986, rumænskfødt religionsfænomenolog. Efter studier i filosofi ved universitetet i Bukarest fik Mircea Eliade et legat og rejste på et flerårigt ophold i Indien; her studerede han hos filosofihistorikeren S.N. Dasgupta (1885-1952) og drev siden intense yogastudier under et ashrama-ophold i Nordindien.
Atter hjemme i Rumænien blev han udnævnt til professor i almindelig religionshistorie og indisk filosofihistorie, og efter 2. Verdenskrigs udbrud i 1939 blev han kulturattaché, først i London, siden i Lissabon.
Efter 1945 valgte Eliade at bo i eksil i Paris; gennem sin optagelse i forskerkredsen Eranos i Schweiz inspireredes han af C.G. Jung. Fra 1957 var Eliade professor i Chicago, hvor han samarbejdede med teologen Paul Tillich og fortsatte sin store litterære produktion, indtil et svækket syn berøvede ham arbejdsevnen.
Mircea Eliade arbejdede såvel med de folkelige religiøse traditioner som med filosofiske betragtninger i verdensreligionerne. Det centrale motiv er tydningen af det helliges manifestationer, ofte med kritisk henblik på den vestlige verdens sekulariserede orientering.
Af hans vigtigste værker kan nævnes Le mythe de l'éternel retour (1949, da. Myten om den evige tilbagekomst, 1966), Das Heilige und das Profane. Vom Wesen des Religiösen (1957, da. Det Hellige og det Profane, 1965) og Histoire des croyances et des idées religieuses (1976-83 med et posthumt supplement 1991, da. De religiøse ideers historie, bd. 1-4, 1983-91).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.