Idiomata, (latin, af græsk idioma, se idiom), især brugt i formen communicatio idiomatum (lat. 'udveksling af egenskaber'), regel i kristologien. Denne regel angiver, at Kristus kan betegnes som subjekt ved et navn, der stammer fra den ene af hans to naturer, den guddommelige eller den menneskelige, mens prædikatet hidrører fra den anden; fx "Gud har lidt døden", "Den korsfæstede skabte stjernehimlen". Inden for lutherdommen er communicatio idiomatum især blevet brugt til at hævde, at Kristi menneskelige natur får del i hans guddommelige naturs egenskaber, fx almagt og allestedsnærværelse. Derfor kan hans menneskelige legeme være virkeligt til stede i nadveren (realpræsens).