Konciliarisme er en kirkepolitisk opfattelse, ifølge hvilken forsamlingen af bisper og højt betroede gejstlige i et kirkemøde besidder den højeste myndighed i kirken.

Konciliarismen, der har rødder i den oldkirkelige episkopalisme (se biskop), fik sin endelige udformning i 1300-tallet, da bl.a. William fra Ockham vendte sig imod det pavelige krav om fuldkommen autoritet i kirken (se papalisme). På kirkemødet i Konstanz 1414-1418 fik konciliarismen sin klassiske formulering i dekreterne Sacrosancta og Frequens. Konciliarisme blev af adskillige paver fordømt som kættersk, ligesom det blev forbudt at indanke sin sag for et alment kirkemøde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig