Reformkoncil, kirkehistorisk betegnelse for et almindeligt kirkemøde (se koncil), som sigter mod at forny kirken og afskaffe kirkelige misbrug; betegnelsen er især brugt om de senmiddelalderlige kirkemøder i Pisa (1409), Konstanz (1414-18) og Basel (1431-49). De to sidstnævnte var præget af konciliarismen, som anså det almindelige kirkemøde for at være kirkens højeste autoritet.