Pius 7. var pave fra 1800. Hans valg til pave foregik i Venedig, da hans forgænger var død i fransk fangenskab efter Napoleon 1.s erobring af Rom og opløsning af Kirkestaten. Pius 7. viste stor imødekommenhed over for Napoleon, men måtte 1809-14 også i fransk fangenskab. På Wienerkongressen 1815 opnåede han Pavestatens genoprettelse. I 1814 genoprettede han jesuitterordenen, og gennem konkordater med en række stater sikrede han ordnede kirkelige forhold efter Revolutionskrigenes kaos. Han var en stor kunstmæcen; lutheraneren Thorvaldsen har skabt hans gravmæle i Peterskirken.
Pius 7.
Faktaboks
Pius 7.
Barnaba Luigi, greve af Chiaramonti
- Født
- 14. august 1742
- Død
- 20. august 1823
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.