• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

George Tyrrell

Oprindelig forfatter NHGr Seneste forfatter Redaktionen

George Tyrrell, 1861-1909, britisk teolog, der i 1879 konverterede til katolicismen og blev jesuit. Inspirationen fra fransk personalisme (Henri Bergson, Maurice Blondel) og liberal teologi (Alfred Loisy) gav hans meditative skrifter en stadig mere antidogmatisk drejning. I 1906 brød han med sin orden, og i 1908 blev han ekskommunikeret.