Johannes Eck, 1486-1543, tysk katolsk teolog; dr.theol. 1510 og kort derefter professor i teologi ved universitetet i Ingolstadt.
Johannes Eck var kendt som en kundskabsrig teolog og dygtig disputator; et omtvistet ry vandt han som forsvarer for handelshuset Fuggers rentepraksis.
Ved Martin Luthers fremtræden var Johannes Eck en af de første, der bekæmpede ham. Hans disputation med Luther og Andreas Bodenstein von Karlstadt i Leipzig 1519 blev berømt, og han øvede en betydelig indflydelse på bandbullen mod Luther i 1520.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.