Paul 5., Camillo Borghese, 17.9.1552-28.1.1621, pave fra 1605. Han var tilhænger af reformer inden for den katolske kirke, og han fik modreformationens centrale skikkelse, Carlo Borromeo, kanoniseret i 1610. Han er berygtet for sin fordømmelse af Galileis anskuelser i 1616. Paul 5. gjorde meget for byen Rom, bl.a. ved at istandsætte kirker og udbedre viadukter. Han begunstigede sin slægt, som takket være ham blev umådelig rig; det gælder ikke mindst nevøen, kardinal Scipione Borghese (1576-1633), der lod Villa Borghese opføre.
Paul 5.
Faktaboks
Paul 5.
- Født
- 17. september 1552
- Død
- 28. januar 1621
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.