Aggiornamento, udtryk, anvendt af pave Johannes 23., der i 1959 indkaldte til 2. Vatikankoncil, hvis opgave skulle være en fornyelse af den katolske kirke. Aggiornamento var fx moderniseringen af liturgien, fremme af bibelvidenskaben, understregningen af lægfolkets betydning og økumeniske bestræbelser.

Faktaboks

Etymologi
Ordet aggiornamento er italiensk og betyder 'ajourføring'.

Aggiornamento vil principielt sige at lade kernen i den kristne tro indgå i en ny forbindelse med livet i verden. Der hersker imidlertid uenighed om, hvad troens kerne er, og i hvilken grad "verden" skal påvirke trosformuleringer og den enkeltes liv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig