Ceres, romersk gudinde for vegetation, specielt korn; hun blev tidligt identificeret med grækernes Demeter. Ceres sikrede planters grokraft og var oprindelig tæt forbundet med Tellus, den nærende jord. I 496 f.Kr. blev den græskinspirerede kult for triaden Ceres, Liber og Libera (gr. Demeter, Dionysos og Persefone) indstiftet i Rom, og Ceres overtog i senere romersk litteratur næsten alle Demeters træk. Ceres havde sin egen flamen, dvs. offerpræst, og blev fejret ved flere årlige fester, bl.a. cerialiafesten i april. Hun var plebejernes skytsgudinde og guddommelig garant for folketribunernes immunitet.
Kultbilledet i templet i Rom fra 496 f.Kr. kendes kun fra Plinius d.æ.s omtale. Fremstillinger i skulptur, maleri, gemmer og mønter fra 300-t. f.Kr. og senere viser gudinden stående eller tronende med sine attributter: en krans af kornaks om hovedet (evt. med valmuekapsler) og en fakkel, undertiden også en slange og en kurv med korn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.