• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Flora

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Flora. Romersk vægmaleri fra en villa i Stabiae i Syditalien, der blev begravet i aske og sten ved Vesuvs udbrud i 79 e.Kr. Siden villaens udgravning har forslaget om at identificere den unge blomsterplukkende kvinde som gudinden Flora vundet almen udbredelse. I 1845 aftegnede J.Th. Lundbye den graciøse skikkelse og brugte hende som omslagsillustration til den første danske udgave af det oldindiske digt Sakuntala.

Flora. Romersk vægmaleri fra en villa i Stabiae i Syditalien, der blev begravet i aske og sten ved Vesuvs udbrud i 79 e.Kr. Siden villaens udgravning har forslaget om at identificere den unge blomsterplukkende kvinde som gudinden Flora vundet almen udbredelse. I 1845 aftegnede J.Th. Lundbye den graciøse skikkelse og brugte hende som omslagsillustration til den første danske udgave af det oldindiske digt Sakuntala.

Flora, romersk gudinde for alt spirende og blomstrende. Romernes naboer havde lignende gudinder, og Flora hører formentlig til italisk religions ældste lag; hun havde sin egen flamen, Floralis (se flamines).

Flora fik i 238 f.Kr. et tempel på Quirinalhøjen i Rom. Ved hendes kultfest, Floralia (28/4-3/5), opførtes dyrekampe og grovkornede mimer og danse.

Ordet flora er latin og betyder 'blomsterpigen', af flos 'blomst'.

I renæssancen blev Flora en yndet bogtitel for botanikere, fx Simon Paullis Flora Danica, Det er Dansk Urtebog (1648). Se også Fauna.