Kejserkult bruges om dyrkningen af antikkens kejsere som guddommelige. Hverken Grækenland i klassisk tid eller Rom i republikken havde — i modsætning til egypterne, babylonierne og perserne — tradition for at dyrke levende eller nyligt afdøde mennesker som guder. Den græske heroskult kunne dog i sjældne tilfælde omfatte særligt fortjenstfulde personer, fx hærførere og sportsfolk, og Alexander den Store accepterede af politiske grunde at blive betragtet som guddommelig af sine nye undersåtter. Denne praksis blev fulgt i alle de hellenistiske kongeriger i Orienten. Især ptolemæernes herskerkult i Egypten fik betydning for den romerske kejserkult.
kejserkult
Kejserkulten i Romerriget
I Romerrigets fik Cæsar, efter at være blevet myrdet i 44 f.v.t., som den første hersker titlen divus 'den guddommelige'. Kejser Augustus tolererede sin egen kejserkult i de østlige provinser, men forbød dens indførelse i Rom; dog blev der i 7 f.v.t. indført en kult for Augustus' genius, hvilket må opfattes som et bindeled mellem gammel romersk tradition (husherrens genius) og den nye tids krav om en guddommelig hersker. Kejseren blev herefter dyrket som indbegrebet af staten og som garant for samfundets stabilitet.
Jøder og sidenhen de kristne afviste med henvisning til Moselovens bud "Du må ikke have andre guder end mig" at dyrke kejseren som en gud. Fra Plinius den yngres brevveksling med kejser Trajan ved vi, at også de kristnes stejle holdning skabte problemer for den romerske administration og førte til arrestationer og mange henrettelser af martyres 'troens vidner'.
Selvom Caligula og Nero opfattede sig som guder i levende live, fik kun Claudius, Vespasian og Titus titlen divus efter deres død; herefter, dvs. efter 81, tilfaldt den alle kejsere, der ikke ramtes af damnatio memoriae. Fra og med Diokletian (284-305) bruges titlen dominus et deus 'herre og gud', hvilket Konstantin 1. den Store under indflydelse af kristendommen ændrede til en kejserhyldning, den senere kejserkroning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.