Pietas og en stork; forsiden af en romersk sølvmønt, en denar, udstedt ca. 77 f.Kr. af Quintus Caecilius Metellus. I 99 f.Kr. var det lykkedes for Metellus at overtale det romerske senat til at hjemkalde hans far, der var draget i landflygtighed; sønnen fik ved den lejlighed tilnavnet Pius 'den fromme'. For antikkens mennesker var storken et symbol på hengivenhed mellem forældre og børn. Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling.

.

Pietas, (lat.), oversættes traditionelt med 'fromhed', men udtrykker i det førkristne romerske samfund en betingelsesløs hengivenhed og loyalitet mellem mennesker eller i menneskers forhold til guder. Som eksempel på pietas mellem familiemedlemmer fortalte romerne en historie om en ung kvinde, hvis mor uretmæssigt var blevet fængslet og udset til at dø af sult. Efter forgæves at have søgt at smugle mad ind under sine besøg holdt datteren sin mor i live med mælk fra sine bryster, indtil begge blev frigivet pga. datterens pietas.

Den personificerede Pietas fik i 181 f.Kr. et tempel NV for Capitol i Rom. Gudinden afbildes sommetider s.m. en stork, symbolet på forældres og børns indbyrdes hengivenhed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig