Æneas, (lat. Aeneas, dansk-latinsk navneform af gr. Aineias), trojansk helt, søn af Anchises og Afrodite, g.m. Kreusa og far til Ascanius, der også kaldes Julus. Æneasskikkelsens historie kan opdeles i tre: den homeriske Aineias, den senere græske Aineias og den romerske Æneas, Roms tidligste grundlægger og kendt fra Vergils hovedværk Æneiden.

Homers Aineias er kun en biperson i Iliaden, en tapper og udholdende støtte for Hektor og gudernes yndling. Poseidon trækker ham ud af kampen med Achilleus med den begrundelse, at han efter dennes død skal blive hersker over et folk; dette udsagn er senere blevet læst som en profeti om Æneas' bygrundlæggelse. I de cykliske digte findes forskellige versioner af flugten fra det brændende Troja; vasebilleder og en romersk mønt præget under Julius Cæsar viser Æneas på flugt med den gamle Anchises på sine skuldre, en scene, som blev populær i senere europæisk kunst. Som den første omtaler Hellanikos fra Lesbos ca. 400 f.Kr. Æneas' rejse mod vest til Italien, og i de følgende 300 år udvidedes beretningerne om hans rejser med flere grundlæggelsessagn; det største og vigtigste omhandler grundlæggelsen af Rom i årene efter Trojas fald, som oldtidens historikere satte til 1184 f.Kr. Æneas var således efter mange farer kommet til Italien og var blevet vel modtaget af urbefolkningen (aboriginerne) og kong Latinus, som lod Æneas få prinsesse Lavinia og hans kongerige, efter at Æneas havde dræbt rivalen Turnus.

Dette Æneassagn kom hurtigt i konflikt med sagnet om Romulus og Remus, der efter traditionen grundlagde Rom i 753 f.Kr. Cato d.æ. forsøgte i sit værk om Roms oprindelse, Origines (ca. 150 f.Kr.), at forene de to traditioner ved at lade Æneas lande med sin far, Anchises, og sønnen Ascanius for derefter at forsvinde under kampen med Turnus. Efter mange forviklinger grundlagde Ascanius 30 år senere byen Alba Longa, senere hen Romulus og Remus' fødeby.

Denne konflikt i romersk tradition satte sig endnu spor i den tidligste kejsertids litteratur: Livius refererer begge grundlæggelsessagn, mens Vergil i Æneiden sætter historien ind i en verdenshistorisk sammenhæng: Æneas flygter fra Troja med statuer af penaterne, dvs. de husguder, som på denne måde legitimerer Roms krav på en forhistorie, der kan måle sig med grækernes; hans søn Ascanius Julius gøres til stamfader for den juliske slægt og dermed for Cæsar og Augustus; opholdet hos Dido i Karthago giver forvarsler om romernes kommende sejre i de puniske krige, ligesom Æneas' besøg i underverdenen, hvor man kan se ind i Roms store fremtid, er et litterært mesterstykke med klar ideologisk hensigt. Se indholdsoversigten over Æneiden ved artiklen om Vergil.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig