Faktaboks

Nicolaus Ludwig von Zinzendorf

N.L. von Zinzendorf

Født
26. maj 1700
Død
9. maj 1760

Nicolaus Ludwig von Zinzendorf var en tysk religiøs leder, greve, født i Dresden og pietistisk opdraget i Halle. En flok af de mæhriske eller bøhmiske brødre fik i 1722 asyl på hans gods Berthelsdorf i Sachsen, og kolonien fik navnet Herrnhut.

Zinzendorfs følelsesbetonede evangeliske kristendomssyn, hvor hjerte og blod var centrale symboler, gav sig i 1727 udslag i dannelsen af brødremenigheden på godset. Hans ideal var at samle vakte fra forskellige kirkesamfund, uden at de skulle forlade deres egne kirker. Men brødremenigheden udviklede sig snart til en selvstændig evangelisk kirke med omfattende missionsvirksomhed.

Nicolaus Ludwig von Zinzendorf besøgte Danmark i 1731. I 1737 udnævntes han til biskop, men måtte 1736-1748 leve i eksil uden for Sachsen; i disse år besøgte han bl.a. England og Nordamerika. I sine sidste år kunne han atter opholde sig på Herrnhut.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig