Spådom, forudsigelse af fremtidige hændelser. Mennesket har altid haft et behov for dels at kende sin fremtidige skæbne, dels at overlade ansvaret for vigtige beslutninger til højere magter eller skæbnen; spådomskunsten har således været en vigtig bestanddel af både det religiøse og det politiske liv i mange kulturer. Visse religioner, fx kristendommen, omfatter ikke spådomskunst; i folketroen er spådomsmetoder ikke desto mindre blevet praktiseret helt op til nutiden.

Der skelnes mellem to hovedtyper af spådomsmetoder. Den ene, den intuitive, bygger på sandsigerens mentale evner, fx i form af clairvoyance og drømmesyn, eller hans/hendes evne til kontakt med overnaturlige væsener, fx ved orakler og seancer. Til denne hovedtype hører kanalisering, krystallomanti, nekromanti samt anvendelse af psykografer.

Den anden hovedtype, den induktive, bygger på den tanke, at fremtiden afspejles i eksisterende mønstre og bevægelser, som personer med den rette ekspertise kan tyde. Til denne type hører astrologi, drømmetydning, varseltagning, kiromanti, numerologi samt tydning af Yi Jing, tarotkort og kaffegrums.

Se også divination og futura contingentia.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig