Teosofisk Selskab. Madame Helena Blavatsky brugte fra 1870'erne dette symbol som sit personlige emblem. Heksagrammet (davidsstjernen) består af to sammenflettede trekanter, der repræsenterer hhv. den åndelige og den fysiske verden. Hagekorset (svastika) symboliserer den uendelige skabelsesproces, slangen er udødelighed, og kronen er fuldkommenhed. Hendes forbogstaver står i midten, idet E på russisk står for Jelena.

Teosofisk Selskab blev grundlagt i 1875 af Madame H.P. Blavatsky i New York, i 1879 flyttet til Indien, fra 1882 med hjemsted i bydelen Adyar i Chennai i Indien.

Faktaboks

Også kendt som

Theosophical Society

Den første danske loge blev grundlagt i 1893 som en del af Teosfisk Selskabs skandinaviske sektion. En selvstændig dansk-islandsk teosofisk sektion blev dannet i 1918 (fra 1920 opdelt i to nationale sektioner).

I begyndelsen af 1980'erne brød majoriteten af de danske teosoffer med ledelsen i Adyar, og i dag findes en række selvstændige teosofiske grupper i bl.a. København og Aalborg.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig