Fysiognomi, udseende, især det menneskelige ansigt; udtrykket kan også bruges om kropsbygning, landskab mv.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet fysiognomi kommer af græsk physiognomonia, af physis 'natur' og gnomon 'en, der erkender', af gnome 'erkendelse'.
Fysiognomik er læren om sammenhængen mellem et menneskes ydre, især ansigtstrækkene, og dets karakter og egenskaber. Allerede i skriftet Physiognomonica (Fysiognomi), som i oldtiden med urette blev tillagt Aristoteles, hævdedes det, at lighed med et dyr betød lighed med dette dyrs karaktertræk. Den schweiziske filosof Johann Caspar Lavater skrev den første videnskabelige afhandling om emnet, Physiognomische Fragmente (1775-1778). Siden da er mange absurditeter blevet skrevet i fysiognomiens navn, fx at en kroget næse tyder på gode lederegenskaber.
I nutiden er enhver form for systematisk lære om fysiognomi blevet opfattet som pseudovidenskab uden hold i virkeligheden; ingen vil dog bestride, at visse sindssygdomme kan ses i ansigtstrækkene, ligesom panderynker, smilerynker o.l. kan sige noget om karakteren.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.