Stigmatisering er det sjældne fænomen, at der på en person fremkommer stigmata, dvs. sår af samme art som dem, Jesus fik på korset: naglehuller i hænder og fødder, lansestik i siden, mærker efter en tornekrone osv.

Sårene bløder, men ændrer sig ikke, heller ikke ved lægelig behandling. Nogle få hundrede tilfælde er kendt, alle blandt fromme personer inden for den romerskkatolske kirke. Det ældste kendte tilfælde er Frans af Assisi i 1224, i 1900-tallet fx Pater Pio. Fænomenet udlægges undertiden som mirakel, men forklares fra videnskabelig side ofte som udslag af selvsuggestion (se suggestion).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig