Sort messe, antikristen messe eller ritual, anvendt inden for satanisme om ritual til bespottelse af den katolske messe: I trosbekendelsen erstattes Gud med Satan, messen læses bagfra, korset vender på hovedet, der anvendes sorte lys i stedet for hvide osv. I visse versioner indgår også lystbetonede og seksuelle elementer, men beretninger om fx tortur eller barneofringer må betragtes som stærkt overdrevne.