Bernard Lonergan, 17.12.1904-26.11.1984, canadisk katolsk teolog; jesuit 1922, fra 1953 med virke i bl.a. Rom og Boston. I store arbejder om nådelære, kristologi, treenighedslære og erkendelsesteori har han søgt at overvinde thomismens skel mellem natur og overnatur. Selv fornuften er afhængig af nåden, som skænker de indsigter, der opstår undervejs i erkendelsesprocessen; denne opfattelse kan Lonergan følge tilbage til Augustin.