Den Tibetanske Dødebog er en esoterisk tekst i tibetansk buddhisme.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Bardo Thödol, Bar-do Thos-sgrol
Den Tibetanske Dødebog giver bl.a. anvisninger på, hvorledes et menneske kan opnå frelse, mens det befinder sig i bardo, en mellemtilstand som fx tilstanden mellem død og påfølgende genfødsel. Skriftet opnåede i 1900-tallet popularitet i Vesten, både blandt jungianere og i 1960'ernes psykedeliske bevægelse, og udkom på dansk i 1972.
Den Tibetanske Dødebog er ifølge traditionen forfattet af Padmasambhava i 700-tallet. Han skal derpå have skjult teksten, som siden blev fundet af lamaen Karma Lingpa i 1300-tallet. Teksten er således en terma, en skattetekst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.