Limadokumentet er et fælleskirkeligt (økumenisk) dokument om dåb, nadver og det kirkelige embede (ofte forkortet BEM efter den engelske titel Baptism, Eucharist, and Ministry), som efter årtiers forhandling blev vedtaget i 1982 af Kirkernes Verdensråd på et møde i Lima.

Limadokumentet afspejler kirkernes ændrede holdning i spørgsmål, der traditionelt har været kirkesplittende, uden at det er en umiddelbar optakt til en genforening. Langt størstedelen af kristenheden, inklusive den romerskkatolske kirke, står bag, hvad der gør det til et enestående dokument. Skønt den danske folkekirke som medlem af Kirkernes Verdensråd deltog i Limaforhandlingerne, har den forbeholdt sig sin stilling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig