Brasilien. Små religiøse figurer findes i butikker overalt i Brasilien. De kan symbolisere forskellige religioner som kristendom, buddhisme, voodoo eller hinduisme.

.

Mere end 85% af befolkningen tilhører den romerskkatolske kirke; Brasilien udgør herved det største katolske samfund i verden.

Den katolske mission begyndte i 1500-tallets begyndelse og fik siden den portugisiske jesuit José de Anchieta som en central skikkelse; jesuitterne spillede en stor rolle i missionen, indtil de blev fordrevet i 1760. I den første missionsperiode var den portugisiske konge kirkens patron. Katolicismen blev statsreligion i 1824. I 1889, da landet blev republik, skiltes stat og kirke. Efter 2. Vatikankoncil (1962-1965) har en række biskopper, mest markant Helder Câmara, støttet de katolske lægmandsgrupper og basismenigheder, der arbejdede for gennemgribende sociale reformer, og denne befrielsesteologiske kamp har haft stor betydning også som model for, hvordan kirken kan engagere sig i undertryktes forhold.

Protestantiske samfund stammer især fra indvandrere fra 1800-tallet; der findes lutheranere, metodister og i 1900-tallet baptist- og pinsevækkelsesmission. Endvidere findes der grupper af syriske maronitter, muslimer, buddhister og shintotilhængere og ikke mindst fundamentalistisk og spiritistisk orienterede trossamfund.

Blandt afroamerikanerne er den spiritistiske interesse tydelig i en række synkretistiske (blandede) og mediumistiske religioner, hvoraf de kendteste er umbanda, candomblé og macumba. Centrum i disse bevægelsers kult er den ekstatiske dans, hvorunder mediet hjælper den åndebesatte. Skønt oprindelige afrikanske religioner er udgangspunktet, kan der genfindes træk fra indiansk kultur og fra den katolske helgendyrkelse. I de seneste år er de afroamerikanske religioner i stærk fremgang i Brasilien, ikke blot i landdistrikterne, men også i storbyer som São Paulo og Rio de Janeiro. Religionerne tilpasser sig og skaber nye former, der tiltrækker også den hvide middelklasse i storbyerne. Religionerne er heller ikke længere skjulte på grund af forfølgelser, men fremtræder nu som frie og i mange henseender moderne; se afroamerikanere.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig