Den Danske Ordbog

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Den Danske Ordbog, DDO, ordbog i seks bind over moderne dansk. Værket, der udkom i bogform 2003-05, blev udarbejdet på videnskabelig grund af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og finansieret af Carlsbergfondet og staten. Den Danske Ordbog omfatter både nyere ord fra tiden efter Ordbog over det danske Sprog, dvs. efter 1955, og almensprogets øvrige ordforråd. Den dækker skriftsproget og inddrager talesproget, mens egentligt fagsprog ikke behandles. Den Danske Ordbog blev udarbejdet efter moderne leksikografiske principper (se leksikografi), idet citaterne bl.a. blev hentet i store digitale tekstkorpora, elektronisk lagrede tekstsamlinger, hvorfra der kunne uddrages oplysninger om ordenes betydning og typiske brug, som tidligere ordbøger ikke har haft mulighed for at belyse lige så systematisk.

Den Danske Ordbog indgår i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs digitale ordnet, ordnet.dk, som også omfatter Ordbog over det danske Sprog med dele af de i 2005 afsluttede supplementsbind samt et dansk tekstkorpus.

Den Danske Ordbogs hjemmeside

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
26/10/2012
MHansen
13/10/2012
drphal
10/10/2012
Ekspert
ONT
Oprindelig forfatter
JL
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki