Accent (tryk), (lat. accentus, afled. af accinere, tidl. ad-canere 'synge til'), inden for sprogvidenskaben fremhævelse af en stavelse eller anden sproglig enhed af større udstrækning end den enkelte sproglyd, typisk et ord eller en stavelse. Begrebet omfatter dynamisk og musikalsk accent samt stød.

Dynamisk accent, tryk, fremhæver nogle stavelser i forhold til andre og kaldes derfor også kulminativ accent. Man kan skelne mellem forskellige grader af tryk, fx hoved-, bi- og svagtryk. Fx har franskbrødet hovedtryk på første, bitryk på anden og svagtryk på tredje stavelse. På dansk er også stød en accent. Fx udtales mand og man helt ens, bortset fra stødet i mand. Se også stød og tryk.

Musikalsk accent findes i (de fleste former for) norsk og svensk, fx har tanken som bestemt form af tank en relativ simpel tonefigur, hvorimod tanken som bestemt form af tanke har en mere sammensat tonegang. Disse ord består af ganske de samme sproglyde, og den musikalske accent er altså betydningsadskillende. I dansk er det kun enkelte dialekter som østslesvigsk og ærøsk, der har musikalsk accent, men fænomenet findes i mange af verdens sprog, ikke mindst i Asien (bl.a. kinesisk) og Afrika. Se også ordtone.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig