En diftong er en forbindelse af to vokallyde i samme stavelse.

Faktaboks

Etymologi
Ordet diftong kommer af di- og græsk phthongos 'lyd', dvs. 'dobbeltlyd'.
Også kendt som

tvelyd

Hvis den første vokallyd danner toppen i stavelsen, kaldes diftongen faldende, fx i dansk mig, engelsk low, tysk Sau; hvis anden vokallyd er stavelsestop, kaldes diftongen stigende, fx dansk ja.

De tre hovedtyper af faldende diftonger i dansk glider hen imod en i-lyd, fx mig, tøj, en u-lyd, fx hav, tov, eller en åben å-lyd, fx bær, smør, normalt dog uden at nå dette slutpunkt. De danske faldende diftonger har tidligere været udtalt som vokal-konsonant-forbindelser, og sådan opfører de sig i nogle henseender stadig i sprogsystemet, jf. stege-stegt, hvor infinitiven har diftong og datids participium lukkelyden g; herved adskiller de sig fra fx engelske og tyske faldende diftonger, der i sprogsystemet fungerer som langvokaler.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig