vokaler, selvlyde, bogstaver eller lyde, der kan danne stavelse, i dansk a, e, i, o, u, y, æ, ø, å; se dansk sprog. Termen kan bruges synonymt med vokoider; i dansk er vokaler i betonet stavelse altid vokoider som i kok, væk. I visse sprog kan også konsonanter være stavelsesdannende og dermed have vokalisk funktion, jf. den syllabiske brug af l og r i tjekkisk vlk 'ulv' og krk 'hals'.
Artikulatorisk klassificeres vokaler traditionelt efter runding, åbningsgrad og artikulationssted. Således er fx dansk i en urundet snæver fortungevokal, og o en rundet halvsnæver bagtungevokal, jf. de danske vokaler i skemaet til kardinalvokaler.
| Ordet vokal kommer af lat. vocalis 'klangfuld, tonende', afledn. af vox 'stemme', gen. vocis. |
Vokaler kan modificeres på forskellig vis, fx ved nasalitet som i fr. son 'lyd' og ved retrofleksion som i amerikansk-engelsk bird 'fugl' og far 'fjern'. Diftonger er fonetisk set vokaler, som inden for samme stavelse tydeligt ændrer kvalitet, fx som i da. hav [hɑw] og eng. you [ju:]. Se også kontoid.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki