Anti- er et græsk og internationalt første sammensætningsled. Anti betyder på græsk 'imod, i stedet for, svarende til'.

Med ordet betegnes modsætningen til det efterfølgende hovedord som fx i anti-klimaks og anti-tese. Sammensætningsleddet kan også bruges i nyere orddannelser som fx anti-helt. Det modsatte af anti- udtrykkes hyppigst ved pro- som fx i pro-britisk og undertiden ved syn- som fx i syn-tese. I formen beslægtet med latinsk ante-.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig