-Meter, -metri og metro- er græske og internationale sammensætningsled, der angiver instrument eller virksomhed ved måling, fx termometer af græsk thermos 'varm' og telemetri 'det at måle noget på afstand', fx hjertevirksomhed, af græsk tele- 'fjern'.

Faktaboks

Etymologi

af græsk -metros 'som måler', af metron 'mål'.

Forleddet metro- ses fx i metrologi 'læren om mål og vægt'. Et enslydende forled er afledt af græsk mētēr, genitiv mētros 'moder', fx metropolis 'moderby, storby', jf. forkortelsen metro 'bybane'.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig