Dysmorfisme, (af gr. dys- + morfe form + -isme), nedsættende betegnelse, der første gang blev anvendt i 1919 af bakteriologen Carl Julius Salomonsen for de sygelige tendenser, som han så i datidens udvikling inden for modernistisk kunst, især repræsenteret af ekspressionisme, kubisme og futurisme, fx Vilhelm Lundstrøms såkaldte pakkassebilleder fra 1918. Salomonsens synspunkter blev kraftigt imødegået af flere af tidens kulturpersonligheder, bl.a. Otto Gelsted og Jean Gaugain.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.