Hesykasmen er et ortodokst bønsystem, der blev en del af den moderne ortodoksi i 1600- og 1700-tallet. Systemet er tæt forbundet med den såkaldte Jesusbøn (Kyrie Eleison). Gennem indre fordybelse og bøn forsøger hesykasterne i levende live at nå frem til en sammensmeltning med det guddommelige lys, som omstrålede Jesus på Forklarelsens Bjerg. Jesusbønnen forsøges indarbejdet i åndedrætsfunktion og hjerteslag.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er afledt af græsk hesykastes, egentlig 'stillesidder', afledt af hesychios 'rolig'.

Også kendt som

hesychasme

Hesykasme praktiseres i alle ortodokse lande og har først og fremmest vokset sig stærk i klostermiljøer som fx på den græske munkehalvø Athos. Her bragte de græske munke, hesykasterne, sig tidligere i ekstase gennem intens bøn og faste. En meget anvendt stilling i forbindelse med bøn var at vende blikket mod sit eget bryst, og de blev i Vesten særligt kendt for at sidde stille og stirre på deres egen navle. Dagligsprogets begreb navlebeskuer sigter oprindelig hertil, da græske munkes bøn af vestlige beskuere blev anset for en indadvendt og selvcentreret form for bøn.

Hesychasme bygger på tanker fra den tidlige kristendom, fx af Klemens af Alexandria og Origenes fra 200-tallet, men er blevet nyformuleret flere gange.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig