I medicinsk sammenhæng er immunitet uimodtagelighed over for en bestemt infektionssygdom. At et individ er immunt over for en given infektionssygdom betyder, at individet ikke smittes efter eksponering med den pågældende mikroorganisme, der ellers forårsager sygdommen. Dette kan være bakterier, virus eller andre mikroorganismer.

Faktaboks

Etymologi

af latin immunis 'fri, ren for eller uberørt af', egentlig 'skattefri eller tjenestefri', af im- 'u-, ikke-' og munus 'opgave, pligt'.

Man kan være immun på grund af tidligere smitte med den forårsagende mikroorganisme, ved forebyggelse af denne igennem vaccination eller i særlige tilfælde ved passiv immunitet, fx overførsel af beskyttende antistoffer fra mor til barn i fostertilstanden. Immunitet kan også være delvis, således at individet igen kan smittes, men dog er beskyttet imod alvorlig sygdom, og oplever et langt mildere sygdomsforløb.

Historie

Den tidligste kendte beskrivelse af immunitet stammer fra den athenske historiker Thukydides, der under pesten i Athen i 430 f.v.t. observerede, at de, der var kommet sig efter en tidligere sygdomsperiode efterfølgende var beskyttet mod sygdom.

Videre betydning

Immunitet anvendes i videre betydning også sprogligt som uimodtagelighed (ufølsomhed) over for kritik og lignende, samt i juridisk sammenhæng i forbindelse med beskyttelse mod retsforfølgelse, fx diplomatisk immunitet.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig