Polysyntetiske sprog er sprog, hvor de enkelte ord kan bestå af et stort antal morfemer, som ofte modsvarer flere selvstændige ord i andre sprog. Sprogtypen er fx repræsenteret i den eskimoisk-aleutiske sprogæt og i forskellige indianske sprogætter.
I polysyntetiske sprog er det leksikalske ord ikke en afsluttet enhed, men kan udvides med morfemer, der hver for sig modificerer ordets eller hele sætningens betydning. I grønlandsk, som er stærkt polysyntetisk, udtrykker et enkelt ord Danmarkimukassavugut udsagnet 'vi skal rejse til Danmark'. Opbygningen af lange ordformer i polysyntetiske sprog ledsages tit af morfofonologiske ændringer, fx assimilation og konsonantbortfald.
Polysyntetiske sprog er mht. orddannelse og kodning af grammatisk betydning den ekstreme modsætning dels til analytiske sprog, hvor ordene rummer færre morfemer, og hvor grammatisk betydning helt eller overvejende udtrykkes ved kombinationer af ord i stedet for bøjningselementer, dels til enstavelsessprog, hvor ethvert ord lydligt består af en enkelt stavelse, og hvor grammatiske forhold udtrykkes vha. ordstilling og særlige funktionsord.
I et polysyntetisk sprog som grønlandsk kan modale betydninger og graden af transitivitet udtrykkes ved afledningssuffikser. Af eksemplerne 'De bød mig velkommen' og 'Tror du ikke, de kommer?' fremgår, at modale betydninger ved oversættelse til dansk må udtrykkes ved kæder af ord med den omvendte rækkefølge:
|
Eksemplerne illustrerer endnu et typisk træk: Verbets endelser henviser til såvel subjektets som objektets person og tal. Subjekt og objekt behøver således ikke at være udtrykt ved separate ord.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.