Portus afbildet på sestertius
Portus afbildet i fugleperspektiv på en sestertius-sølvmønt fra kejser Neros tid. Denne og andre afbildninger har muliggjort en overordnet rekonstruktion af den antikke havn. Nederst står PORTV AUG = Portus Augusti 'Augustus' havn'.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Portus er Roms antikke havn, beliggende ca. 4 km nord for den oprindelige havneby Ostia. Anlæggelsen af Portus blev påbegyndt af kejser Claudius i år 46, og det menes, at det tog 20 år af færdiggøre havnen. Den blev udvidet under kejser Trajan med et karakteristisk sekskantet bassin. En infrastruktur bestående af kanaler og floden Tiberen gjorde, at skibe kunne lægge til i Portus, hvor de blev aflastet, og via kanaler og floden kunne de derefter sejle til flodhavnen i Ostia, hvor de kunne læsses på ny. Et skib forlod sjældent en havn tom.

Faktaboks

Etymologi

Navnet betyder blot ‘havn’ eller ‘havnen’ på latin.

Også kendt som

Portus Romae, Portus (Ostiensis) Augusti

Størstedelen af Portus er i dag en arkæologisk park. Det sekskantede bassin ejes af grev Sforza Cesarini og er således på private hænder.

Claudius' havn

Havnen bestod af to store moler, der lukkedes om en inderhavn. Mellem molerne blev en kunstig ø anlagt, hvorpå man byggede et fyrtårn. Dette fyrtårn er siden blev et symbol på Portus. For at kunne anlægge øen sænkede man et skib, der blev brugt som fundament for selve øen og dermed også for fyrtårnet. Åbningen i molerne var mod nordvest, da man ville undgå den kraftige sydvestenvind, som altid sandede Tiberen til, hvilket også var en af årsagerne til, at man byggede en havn nord for Tiberen.

I alt var havnen med havnebygninger, moler mv. 250 hektar stor, og det menes, at omkring 300 skibe kunne lægge til.

Historikeren Tacitus beretter, at flere skibe i år 62 sank under en storm til trods for, at de lå i havnen. Dette var sandsynligvis ikke den eneste gang, at skibe sank i havnen, og Trajan så sig derfor nødsaget til at udvide den med yderligere en inderhavn – det sekskantede bassin.

Ud fra afbildninger, bl.a. på en sestertius (en sølvmønt) præget i kejser Neros tid, har man haft mulighed for overordnet at kunne rekonstruere Portus.

Trajans havn

I år 103 stod udvidelsen af Portus klar. Den nye sekskantede inderhavn var 39 hektar stor og udgjorde nu en sikker havn for skibe, selv under storm. Claudius' havn var dog stadig i brug og kunne derfor stadig bryde bølgerne og give skibene en rolig havn at ligge i.

Som del af Trajans udvidelse byggede man flere kanaler, der forbandt havnen med Tiberen og Ostia. Dette skabte et stort netværk for skibene at navigere i. Deres gods kunne aflastes i Portus, hvorefter de igen kunne fyldes, enten i Portus eller længere sydpå i Ostia. Det menes, at op mod 200 skibe kunne lægge til i det sekskantede bassin, og det samlede antal skibe var nu oppe på 500.

Den store strøm af skibe lagde grunden til Roms storhed i 100-tallet og frem til 300-tallet.

Portus i Senantikken

I løbet 400-tallet opnåede Portus selvstændighed, hvilket bl.a. bevidnes af en ny bymur, som da blev bygget af Konstantin den Store. Selv om dette skete, i takt med at havnebyen Ostia sydpå mistede sin betydning, er det stadig usikkert, i hvilket omfang de to byer påvirkede hinanden. Portus fortsatte med at være en anerkendt havn frem til 500-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig