Public schools er, trods brugen af ordet public i betegnelsen, private kostskoler, som finansieres gennem opkrævning af betydelige skolepenge. De modtager ikke skattefinansieret støtte fra staten. De kendteste af disse privatskoler er Eton, Harrow, Rugby, Winchester, Charterhouse, Cheltenham, Westminster, Marlborough, Clifton og Hailibury.

Public schools og reproduktionen af klassesamfundet

Skolerne er, på grund af skolepenge på op imod 450.000 kroner pr. år, forbeholdt eliten i England og tjener i høj grad til, at eliten og klassesamfundet reproducerer sig selv generation efter generation.

Ca. 7 % af en ungdomsårgang uddannes på disse privatskoler. Eleverne beklæder efterfølgende en meget høj andel af de ledende positioner i det engelske samfund blandt politikere, mediechefer, officerer, erhvervsledere, topembedsmænd osv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig