• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

refleksiv

Oprindelig forfatter UHv Seneste forfatter Redaktionen

refleksiv, (af lat. reflexivus, afledt af reflectere 'bøje tilbage', se reflekser), grammatisk betegnelse for det forhold, at subjekt og objekt i en sætning henviser til samme størrelse. I nogle sprog udtrykkes dette ved refleksive pronominer (tilbagevisende stedord), i andre ved fx verbalendelser. Refleksiv er beslægtet med medium, hvor subjektet ligeledes er både udgangspunkt og mål for handlingen. Forskellen er, at verbet i mediumsætningen beskriver en handling, man almindeligvis eller kun retter mod sig selv, fx han barberer sig og han ømmer sig, mens det i den refleksive sætning beskriver en handling, man normalt retter mod andre, fx han elsker sig selv. Medium i dansk markeres således ofte med sig, og refleksiv med sig selv.

Pronomenet sig har ikke køn og bøjes ikke i tal, jf. han/hun/de øver sig. Det tilsvarende possessive pronomen har bøjningsformerne sin, sit og sine; ved henvisning til et subjekt i tredje person flertal bruges deres, jf. han tog sit tøj over for de tog deres tøj. Se også dansk sprog og diatese.