Serendipitet er et begreb skabt af Horace Walpole ud fra et eventyr om tre prinser på rejse fra Serendip (et ældre persisk navn for Sri Lanka). Det betyder ved et lykketræf og årvågenhed at få kundskaber om noget man ikke har ledt efter.

Faktaboks

Etymologi

Fra engelsk serendipity.

I et brev fra Horace Walpole fra 1754 til vennen Horace Mann stod: "It was once when I read a silly tale, called The Three Princes of Serendip: as their highnesses traveled, they were always making discoveries, by accidents and sagacity, of things which they were not in quest of: for instance, one of them discovered that a camel blind of the right eye had traveled the same road lately, because the grass was eaten only on the left side, where it was worse than on the right – now do you understand serendipity? One of the most remarkable instances of the accidental sagacity (for you must observe that no discovery of a thing you are looking for, comes under this description) was of my Lord Shaftsbury, who happening to dine at Lord Clarendon's, found out the marriage of the Duke of York and Mrs. Hyde, by the respect with which her mother treated her at the table."

Serendipitet har spillet ind ved opdagelser inden for videnskab, teknologi og økonomi. Alexander Fleming dyrkede stafylokokker og tog på ferie. Da han kom hjem, var skålen med bakterierne forurenet med skimmelsvampene Penicillium, som havde dræbt bakterierne. Et effektivt antibiotikum var påvist. Oscar Minkowski undersøgte, hvordan fedt blev nedbrudt og absorberet i tarmen ved at fjerne bugspytkirtlen på hunde. Efter operationen begyndte hundene at lade store mængder urin, som havde højt sukkerindhold. Bugspytkirtlen var således af betydning for sukkerregulationen. Hans Christian Ørsted bemærkede, at pilen på hans kompas flyttede sig fra nordpolen, når han tændte og slukkede for det batteri, han brugte, og opdagede derved elektromagnetismen.

Inden for informationsvidenskab har der siden begyndelsen af 1980'erne været forsket i serendipitetens rolle i informationsarbejde. Hvordan indfanger og udnytter man den bonusviden, man får under en informationssøgning? Og hvordan skaber man de bedste rammer for serendipitetens trivsel, fx ved intelligent indretning af biblioteker og databaser med associationsrige søgefunktioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig