Zodiakus, (via latin, af gr. zodiakos kyklos Dyrekredsen), dyrekredsen; stjernebilleder omkring Solens tilsyneladende årlige bane på himlen; deles i 12 lige store afsnit, der er navngivet efter de stjernebilleder, der giver et billede af denne bane: Vædderen, Tyren, Tvillingerne (svarende til foråret), Krebsen, Løven, Jomfruen (svarende til sommeren), Vægten, Skorpionen, Skytten (svarende til efteråret) og Stenbukken, Vandmanden, Fiskene (svarende til vinteren).