Fi, phi, er det enogtyvende bogstav i det græske alfabet. Det skrives Φ, φ og var oprindelig en aspireret klusil, et p udtalt med et efterfølgende pust formodentlig som dansk p i pølse; fi blev på latin gengivet med ph, fx philosophia. Allerede i antikken udviklede fi sig til en spirant, der udtales som dansk f.

I matematikken anvendes φ som betegnelse for det gyldne snits talforhold (1,618...).

Bogstavet fi har talværdien 500.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig