Faktaboks

Rudolf Agricola

eg. Roelof Huysmann

Levetid - kommentar
1443/1444-1485

Rudolf Agricola var en nederlandsk humanist. Han fik sin uddannelse i Tyskland og Nederlandene. Fra 1468 opholdt han sig 10 år i Italien, bl.a. i Pavia og Ferrara, der var center for den nye humanisme.

Rudolf Agricola fik siden stor betydning som formidler af renæssancehumanismens tanker og holdninger i det nordlige Europa. Han skrev om Francesco Petrarca, oversatte tekster fra græsk til latin og skrev kommentarer til klassiske latinske forfattere. Stor betydning fik hans De inventione dialectica (1479), et humanistisk nybrud i studiet af retorik og dialektik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig