Låneord er ord, som stammer fra et andet sprog, men som – modsat fremmedord – ikke opleves som fremmede. Låneord bruges ofte i dansk.

Der er flere typer låneord:

  • direkte lån, hvor det långivende sprog ses eller høres: journalist, spaghetti, gløgg, spamme, taxa
  • direkte lån, som staves eller lyder som gamle, danske ord (såkaldte arveord): internet, smart, gejst, økologi, relevant
  • oversættelseslån, som altid ligner danske arveord: kernefamilie (engelsk nuclear family), udstilling (tysk Ausstellung)
  • hybridlån, hvor kun en del af det udenlandske ord er oversat: speedbåd, hårspray
  • betydningslån, hvor et dansk ord får ny betydning, påvirket af fx engelsk: annoncere (’meddele’, tidligere kun ’sætte annonce i avisen’).

Hertil kommer pseudolån, hvor man fx danner engelskklingende ord som longjohn, laver kortformer af fremmede ord (happy end fra engelsk happy ending), eller opfinder nye betydninger af udenlandske ord (bake-off: på dansk ’ikke-færdigbagt brød’; engelsk betydning: ’bagedyst’).

Mange direkte låneord har et dansk synonym, der er et oversættelseslån. For eksempel fingerspitzengefühl (fra tysk), der også kaldes fingerspidsfornemmelse, og touchscreen (fra engelsk), der også kaldes berøringsfølsom skærm (og som også findes i hybridformen touchskærm).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig