datid

Datid, præteritum, bøjningsform af verber, fx spiste, skød. Datid tilhører sammen med nutid den grammatiske kategori tempus, som må skelnes fra begrebet tid, der er en dimension af virkeligheden. En opdeling i fortid, nutid og fremtid findes i en eller anden form indbygget i alle menneskers virkelighed i kraft af grundvilkår som fødsel, livsløb og død.

I dansk omtaler både datid og den sammensatte form førnutid noget fortidigt, men modsat datid omtaler førnutid fortidige begivenheder som noget, der belyser nutiden, fx jeg var hjemme over for jeg kommer for sent, fordi jeg har været hjemme først.

Datid betegner ikke kun "fortidighed", men også afstand fra "her og nu-tiden" i indhold, fx ved indirekte tale han sagde, at han var færdig, og svarende til konjunktiv i andre sprog i fx høflighedsudtryk som du kunne vel ikke hjælpe med... og ved tankeeksperimenter som bare jeg vidste det!

Grammatisk tidsbøjning afspejler ikke entydigt en opdeling i fortid, nutid og fremtid hverken inden for et enkelt sprog eller ved sammenligning mellem flere sprog. Visse sprog, fx fransk, har to "datider" med hver sin betydning, mens andre, fx kinesisk, ikke har noget, der svarer til den danske sondring mellem nutid og datid. Se også tid.