Fraseologi, (af gr. phrasis 'tale, udtryk' og -logi), læren om sprogets faste flerordsforbindelser, fraseologismer. I modsætning til frie sætninger som 'han ramte vinduet', der produceres til lejligheden, er fraseologismer som 'ramme hovedet på sømmet' præfabrikerede ordforrådsenheder, der reproduceres af sprogbrugeren. Antallet af fraseologismer er i de fleste sprog meget omfattende og undervurderes generelt i forhold til enkeltord. Fraseologismer har grundlæggende samme funktion som ord ('gå bort' = 'dø'), selvom de ofte er pragmatisk mere markerede eller fremtrædende. I en del tilfælde udfylder de leksikalske huller, fx kan 'drikke nogen under bordet' næppe udtrykkes kortere end med en fraseologisme; fraseologi som sådan er altså ikke bare "sproglig luksus".

Der findes en stor variation i typerne af fraseologismer. Nogle af de vigtigste typer er: idiomer i snæver forstand (fx 'give grønt lys for noget'), kollokationer (fx 'arbejde hjemme'), partikelverber (fx 'gå af'), xenofrasemer (fx 'con amore'), fraseotermer (fx 'tålt ophold'), bevingede ord (fx 'I have a dream'), funktionsverbalsyntagmer (fx 'sætte nogen/noget i gang'), parformler (fx 'dag og nat'), fraseonymer (fx 'Dødens Gab'), pragmatiske fraseologismer (fx 'på gensyn!'), fraseologismer med unikale komponenter (fx 'fryd og gammen'), fraseologismer med stivnede bøjningsformer (fx 'til fods'), fraseoskabeloner, dvs. fraseologismer med en bestemt struktur, (ADVkomp og ADVkomp, fx 'bedre og bedre'). Det er omdiskuteret, om fx også ordsprog samt verbum + fast præposition ('vente' + 'på') skal regnes til fraseologien, men i det mindste i en bred opfattelse bør de inkluderes. Betegnelsen talemåde kan i øvrigt ikke anbefales til systematiske formål, da den er åben for fortolkning og bruges yderst forskelligt i dansk.

I både undervisning og forskning er der en tendens til at fokusere på de billedlige (ikonografiske) idiomer og ordsprog, men som det fremgår, er fraseologien meget andet end disse. Set fra et sprogligt produktionsbehov er det i øvrigt i mindre grad idiomer og ordsprog, der er væsentlige i sprogindlæringen, men snarere kategorier som kollokationer og verbum + fast præposition. Tidligere blev fraseologien især set som en del af stilistikken og følgelig behandlet i stilordbøger. I dag betragtes den i højere grad som et ordforrådsfænomen og beskrives både i almenordbøger og i fraseologiske specialordbøger. Også her er fokus dog især rettet mod idiomerne i snæver forstand.

Forskning

En af de tidlige lingvistiske fraseologiforskere var Saussure-eleven Charles Bally (1865-1947). Det var dog især i Sovjetunionen fra 1940’erne, at fraseologien blev udforsket. Fra slutningen af 1960’erne spredtes forskningen til bl.a. DDR, Schweiz og Vestyskland. Forskningen er stadig ret domineret af tysk og slavisk.

I Europa er forskningen bl.a. organiseret under

EUROPHRAS

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig