• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

genitiv

Oprindelig forfatter MHers Seneste forfatter Redaktionen

genitiv, ejefald, grammatisk term, der betegner kasusform, som angiver, at et nomen er underordnet et andet, fx Sørens far, hvor Søren ved hjælp af genitivmærket -s grammatisk underordnes far.

Ordet genitiv kommer af latin (casus) genitivus 'som vedrører arten, tilhørsforholdet', af genus 'slægt, art'.

Genitiven er semantisk udtryk for et tilhørsforhold, som kan have forskelligt betydningsindhold; fx betegner en possessiv genitiv ejendomsforhold, Sørens hus, og en partitiv genitiv del-helhed-forhold, Sørens hoved, koppens hank, vælgernes flertal; ved substantiver afledt af verber kan man endvidere skelne en subjektiv genitiv, togets ankomst svarende til toget ankommer, fra en objektiv genitiv, gådens løsning svarende til man løser gåden.

I sprog med udbyggede kasussystemer som latin og tysk kan genitiv også markere et nomens underordning under et verbum eller anvendes adverbielt. Endelsen -s i udtryk som til søs, til bords, til tops er rester af oldnordisk genitiv efter præpositionen til.

Se også dansk sprog og kasus.